AI

På Vangkærsminde er inddragelse af børn og unge en grundsten i fundamentet. Der kan ikke skabes udvikling, forandring eller læring uden hovedpersonen er deltagende.

AI (appreciative inquiry) er med sin heliotropiske karakter et menneskesyn og en metode, som understøtter et ressourceorienteret og inddragende perspektiv, der fokusere på muligheder og drømme, fremfor problemer og begrænsninger. Et menneskesyn som vi deler og som findes i alt, hvad vi foretager os.

AI som menneskesyn

”Appreciative Inquiry handler om at ændre holdninger, adfærd og praksis gennem anerkendende udforskning og relationer – interaktioner, der sigter mod at bringe det bedste frem i folk, så de sammen kan forestille sig en fremtid, der er mere fortrøstningsfuld, ubegrænset og grundlæggende god” (Cooperrider, 2011).

AI udfordrer det traditionelle paradigme, hvor man identificerer problemer og tager afsæt i problemløsende aspekter, med en bekræftende tilgang, der anerkender udfordringer i et positivt perspektiv. Grundidéen bygger på, at det er mere sundt at undersøge ønsker og drømme fremfor at fordybe sig i alskens problemer.​

Læringen og udviklingen er rettet mod at forestille sig muligheder og generere nye virkelighedsopfattelser. Dette indebærer en anerkendende tilgang, en evne til at se radikale muligheder og en villighed til at gå ud over de begrænsninger, der opstår ved at fokusere på problemer.

Grundprincipper bag AI

​-​Sproget er det stærkeste redskab til ændring og udvikling. Sproget skaber vores virkelighed. Det som vi fokuserer på og taler om, bliver den virkelighed vi handler ud fra. Sættes der kun ord på udfordringer og problemer, er det også i dette perspektiv vi ser og det vil ligeledes være afgørende for det vi får øje på.

Forestillinger om og forventninger til fremtiden sætter rammer for nuværende og fremtidige handlinger, hvilke afhænger af evnen til at benytte ”relationens” samlede fantasi. Gennem fælles innovative processer kan der skabes fælles forestillinger og fælles mentale modeller, som er en forudsætning for fælles handling, – den unge får en retning og et mål og pædagogen støtter den unge i at nå målet. Det bliver dermed den pædagogiske opgave, gennem samtaler at italesætte nye muligheder, ved at skabe en alternativ forståelse af virkeligheden.

-​Fremtidsperspektivet er et af de grundlæggende teoremer i det foregribende syn på det udviklende liv, altså en heliotropisk karakter.

Det ligger immanent i mennesket at bevæge sig mod fremtiden, hvorfor fremtiden er styrende for den aktuelle adfærd. Vi projicerer kontinuerligt en forventningshorisont foran os, hvilket bringer fremtiden ind i nutiden som en mobiliseringsagent. Det er ikke alle forventninger der er positive, og der kan være en tillært adfærd, som på overfladen kan virke uhensigtsmæssig, men som for den unge skaber tryghed, ved at være genkendelig. Den anerkendende tilgang bygger ikke på en forestilling om at forkaste og ignorere udfordringerne, men i stedet på at fremhæve succeser og de bedste historier, som også er til stede, men som evt. kun har fået en mindre opmærksomhed af den unge.

-​Samtidighed er et grundvilkår, der fører til at undersøgelse og forandring foregår samtidig.

AI opponerer mod, at man først kan undersøge, stille diagnose og herefter påbegynde forandringsprocessen. Derfor er de spørgsmål, man stiller, og de emner, man fokuserer på med til at definere og fastsætte rammerne for udviklingsretningen.

-​Det positive princip, er en væsentlig del af AIs fundament. Vores erfaringer viser, at potentialet for positive forandringer er langt større, når fokus er på positive erfaringer og ønsker for fremtiden, fremfor for problemer fra fortiden.

Positive oplevelser, kreative evner og fantasi kan skabe et mere solidt fundament for fremtiden. Hvorimod det at benytte et problembaseret fokus i stedet vil fremme udviklingen af defensive samspilsrutiner og flytter fokus fra fremtid mod fortid. Det positive princip kan være en udfordring, men kan omskrives til ”Bag ethvert problem skjuler sig en frustreret drøm”. Denne formulering indeholder en anerkendelse af problemer, men endvidere en insisteren på, at vi i undersøgelsen tager afsæt i, hvad man ønsker og håber på.

AI i praksis

Vi støtter de unge i at identificere sine ressourcer og drømme, og sammen italesætter vi nye muligheder og bygger de mange broer, der skal til for at realisere drømmene. Det er muligt at vejen til målet er lang, hvorfor det er et pædagogisk ansvar at formulere konkrete og opnåelige delmål, således den unge oplever succes og der pustes nyt liv i drømmen om fremtiden.

Det anerkendende aspekt handler ikke om at bagatellisere eller ignorere problemer, hvilket bestemt ikke er anerkendende, men i større grad tage afsæt i det, der fungerer, samtidig med, at der tages højde for den enkeltes udfordringer og vilkår.

Potentialet for en positiv udvikling er langt større, når der er fokus på positive erfaringer og når hvert mål tilrettelægges i samarbejde, således der skabes de bedste forudsætninger for at opleve succes.

En væsentlig pointe i AI er, at der altid er noget, der fungerer. For at fremme udvikling, må man tage afsæt i netop det, der fungerer. Hos Vangkærsminde benytter vi redskaber fra KRAP, som kan bidrage til at identificere disse faktorer, men det kan ikke stå alene. Vi støtter de unge i at få øje på ressourcerne gennem de gode historier. Fx ved at italesætte det med eksempler, som vi har observeret i hverdagen. Det handler om at ændre holdninger, adfærd og praksis gennem anerkendende udforskning og relationer.

AI anskuer fortiden som en positiv mulighed for at tilegne sig og få indsigt i, det bedste, der er, og som hjælp til at anspore fælles forestillinger om hvad, der kunne være. Målet er at generere ny viden om en ønskværdig fremtid.

Den viden, som er forankret i en positiv fortid, bærer visionen frem, på måder, der kan omsætte billeder til muligheder, intentioner til virkelighed og opfattelser til praksis.

Udviklingen kan ses som et procesforløb, hvor det bedste fra det, der er, bliver afsættet for udviklingsstrategien og målet. En måltrappe med et fundament bestående af succesoplevelser, kompetencer og ressourcer, der kan videreføres og benyttes som omdrejningspunkt på det enkelte trin.