Ude

Det er vores målsætning, at alle børn og unge går til en fritidsaktivitet uden for opholdsstedet- og som beboer støttes man i dette. Både i forhold til at finde noget man gerne vil, samt at etablere kontakten, sikre transport og støtte til eller betaling af udgifter hertil.

I nærområdet er der et bredt udvalg af foreninger og fritidsaktiviteter. Der er cykler til rådighed, så man kan komme frem og tilbage, men der er ofte også mulighed for at blive kørt.

Hver uge tilbydes en tur i svømmehallen og idrætshallen, hvor alle, der har lyst kan deltage. Hardball og ATV er også aktiviteter, der sættes på programmet, ofte i weekenden eller de lyse sommeraftner.

I weekenden planlægges der en større aktivitet eller udflugt, for de unge, der er på Vangkærsminde. Det kan for eksempel være Fårup sommerland, biograf, fisketure eller en tur til en kulturel seværdighed. Ligeledes er der en større udflugt hvert kvartal, såsom en tur på GoKart bane.​